Seværdigheder i Marstal og omegn

Søg efter:    
Vi anbefaler at der kun søges på ét ord!

  Viser fra 0 til 4 ud af 4  

|0-9|A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M|N|O|P|Q|R|S|T|U|V|X|Y|Z|Æ|Ø|Å|


Flaske-Peters Samling - Ret
Smedegade 22 , 5970 Ærøskøbing
Telefon: 62522951
Email: info@arremus.dk, Hjemmeside: www.arremus.dk/
Beskrivelse: Flaske-Peter, som hed Peter Jacobsen, sejlede som sejlskibssømand på de syv verdenshave, indtil han i 1943 slog sig ned på Ærø. Han lærte sig grundigt flaskebygningens kunst og frembragte mere end 1.700 flaskeskibe udover 150 flotte skibsmodeller. I et af Ærøskøbings gamle skipperhuse, som også har fungeret som byens fattiggård, udstilles en stor del af denne flotte samling.


Hammerichs Hus - Ret
Gyden 22 , 5970 Ærøskøbing
Telefon: 62522950

Beskrivelse: Hammerichs Hus er et hyggeligt, velbevaret bindingsværkshus fra 1700-tallet med de oprindelige skillevægge, snævre trapper og det gamle ildsted. Det indeholder en samling af billedhugger Gunnar Hammerichs lokale og sønderjyske antikviteter fra 17-1800 tallet. Han var en flittig samler med forkærlighed for hollandske fliser, der dækker husets indre og er en af de største samlinger i Danmark. Der er også mulighed for at se på Kellinghusen-fajancer, glas, husgeråd og andre spændende ting. Heriblandt buster, som Gunnar Hammerich selv fremstillede af personer, han mødte på sin vej.


Skjoldnæs Fyr - Ret
Skjoldnæsvej 8 , 5985 Søby Ærø
Telefon: 62581301

Beskrivelse: Blandt Danmarks mange fyrtårne står Skjoldnæs Fyr som et af de smukkeste og mest imponerende på nordspidsen af Ærø, ca. 6 km fra havne- og fiskerbyen Søby. Fyret blev bygget tilbage i 1881 - 1884 af bornholmsk granit og bygningen er 22 m højt. Man ville efter nederlaget i 1864 fra Slesvig bygge et imponerende fyr, der kunne ses helt ned til Kiel som en hilsen til tabte venner og familie. For at komme op i vagtrummet, skal man først 57 trin op ad en trappe. Fyrets lanterne er meget velholdt og fuldstændig intakt fra opførelsen. Det var i begyndelsen forsynet med roterende linseapparat og 4-vægers brænder, men i 1907 blev brænderen udskiftet med en glødenetsbrænder. Når vejret tillader det, er der fra Skjoldnæs Fyr en pragtfuld udsigt over øen. Udsigten strækker sig fra Lillebælt, over det Sydfynske øhav til Østersøen, ja selv Tyskland kan dukke op i det fjerne mod syd. Tæt ved ligger Næbbet, der strækker sig 300 m ud fra den lave klint - et smukt og spændende naturområde med et rigt plante- og fugleliv. Det er også stedet for lystfiskere. Det er muligt at komme op i fyrtårnet fra solopgang til solnedgang.


Ærø Museum - Ret
Brogade 3-5 , 5970 Ærøskøbing
Telefon: 62522950
Email: info@arremus.dk , Hjemmeside: www.arremus.dk/
Beskrivelse: I Ærøskøbing er der indrettet et lokalt kulturhistorisk museum i den gamle landfogedgård fra 1773 i Brogade, hvor man kan danne sig en forestilling om livet på og ved Ærø i gamle dage. Det rummer blandt andet samlinger fra købstads-, søfarts- og landbomiljøerne, dvs. også et udsnit af de ærøske egnsdragterne. Søfartssamlingen fra 17-1800 tallet gengiver et flot indtryk fra sejladsens storhedstid og dens indflydelse på bylivet. Malerisamlingen omfatter mange malerier med lokale motiver, da de spændende landskaber tiltrak mange tilrejsende kunstnere, hvoraf flere bosatte sig og fik hele kunstnermiljøer til at opstå. De gamle huse i Ærøskøbing og det tilhørende bymiljø var også til stor inspiration. Det ses bl.a. i Pietro Krohns maleri: ”På et Gadehjørne i Ærøskøbing” fra 1869. På Ærø Museum vises også en bymodel over Ærøskøbing anno 1862. I 2003 blev Ærøskøbing tildelt den fornemme Europa-Nostra pris på grund af byens bevaringsværdige særpræg. Der er ligeledes indrettet en legetøjssamling. Dertil kommer skiftende særudstillinger. I sommerperioden er der mulighed for rundvisninger.

  Viser fra 0 til 4 ud af 4  

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site